Det var ikke nogen tilfældighed, at Copenhagen Towers blev valgt til at huse alverdens ministre, præsidenter og eksperter under klimatopmødet i 2009, for det er ikke kun mødefaciliteterne og hotellets beliggenhed, der er unik. Selve byggeriet har sat helt nye standarder for fremtidens hotelbyggeri. Bygningen kan med sine 85 meter nok virke imponerende, men det mest imponerende er næsten det man ikke umiddelbart ser. Hotellet opfylder f.eks. EU’s krav til certificeret grønt byggeri og er desuden helt Co2 neutralt.

Miljørigtig luksus

Crowne Plaza beviser, at det kan lade sig gøre at skabe luksuriøse omgivelser og stadig være miljørigtig. Ved at gennemtænke alle detaljer og processer i driften af hotellet har det vist sig muligt, at integrere miljørigtige løsninger så hotellet kan drives med et absolut minimum af belastning på miljøet. Dette kommer også til udtryk i hotellets køkken, hvor bæredygtighed er et vigtigt element og mange af råvarerne, der anvendes i køkkenet er derfor lokalproducerede og økologiske. Hotellet har bl.a. egen køkkenhave med krydderurter på et af hotellets tage.

Luksus og bæredygtighed er ikke modsætninger på Crowne Plaza

Hotellet er Danmarks første Co2 neutrale hotel, hvor de bæredygtige løsninger fra starten er integreret i bygningen. F.eks. er der integreret solceller i hotellets facade, der leverer miljøvenlig el til hotellets drift. Et grundvandsbaseret opvarmnings- og afkølingssystem sikrer, at temperaturen altid er behagelig uanset årstiden. Løsningen er med til at reducere energiforbruget, så hotellets energiforbrug er næsten 90 procent mindre end andre hoteller i København.

Designermøbler og moderne it-løsninger

Lige som der bliver gjort brug af den nyeste teknologi i forhold til bæredygtige løsninger er moderne it teknologi også fra starten tænkt ind i forhold til at skabe rammerne for nogle helt unikke mødefaciliteter.
For eksempel kan teknologien diskret og effektivt hjælpe med at styre mødet. Med iButleren, som er en iPad der er til rådighed i alle mødelokaler, er det muligt, at give hotellets servicemedarbejdere besked om, at du fx vil have bragt mere vand eller kaffe til mødelokalet eller skal bruge hjælp, fordi teknikken driller.
Selvom der gøres brug af avancerede tekniske løsninger er det ikke teknikken der springer i øjnene, men derimod en stilfuld indretning, med moderne design møbler i minimalistisk stil.

Innovative virksomheder vælger Crowne Plaza Copenhagen Towers

Den stærke satsning på bæredygtighed og brugen af moderne teknologiske løsninger har gjort Crowne Plaza til et sikkert valg for virksomheder, der også selv ligger vægt på disse værdier.
Ved lanceringen af den nye Tesla S model valgte Tesla Crowne Plaza til lanceringen af deres nye model. Den nye Tesla S må jo også siges, at være et eksempel på, at bæredygtighed og luksus godt kan forenes.

One thought on “Crowne Plaza Copenhagen Towers – Design og high tech skaber unikke mødefaciliteter

  1. Kan man stadig se den nye Tesla på hotellet, eller var den kun udstillet under præsentationen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min kurv
Din kurv er tom.

Når du lægger varer i kurven, kan du se dem her.