Enkelt og gennemført design går aldrig af mode

Den danske virksomhed ARCHITECTMADE har specialiseret sig i at producere og markedsføre arkitekttegnede interiørprodukter fra 1950’erne og 60’erne. Arkitekterne har formået at skabe enkle og gennemførte designs, hvor form og æstetik er i højsæde. Produkterne fremstilles efter de højeste håndværksmæssige krav, og forhandles gennem førende designbutikker verden rundt.

Historien bag vendebakken

Finn Juhl tegnede vendebakken i 1956, og den bærer tydeligt præg af Juhls karakteristika med de kurvede teaktræsrammer og præcise hjørnesamlinger. Bakken har to sider med hver sin farve, hvilket gør det muligt at vende bakken – heraf navnet Vendebakke.

Tidsløst og harmonisk design uden synlige håndtag

Vendebakken har ingen synlige håndtag, hvilket gør dens udtryk harmonisk og tidløst. De to sider med hver sin farve gør det muligt at anvende bakken til forskellige lejligheder, hvor den sorte farve eksempelvis er oplagt til aftenbrug.

Arkitekten

Finn Juhl blev født i 1912, og var som arkitekt med til at revolutionere traditionelt dansk design i 1940’erne og 1950’erne. I 2012 ville Finn Juhl have fyldt 100 år, hvilket i den seneste tid har genskabt opmærksomheden omkring hans designs. Elegancen og den funktionelle bekvemmelighed i hans møbler og indretning inspirerede andre af datidens arkitekter, der især var begejstret for Juhls skulpturelle formsprog og hans sans for materialets detaljer.

Vendebakken fåes i flere forskellige varianter

Vendebakken er udført i teaktræ og laminat, og findes i tre forskellige størrelser og fire forskellige farver. De er alle sorte på den ene side og henholdsvis Kimono Red, Alaska White, Husky Green og Angel Blue på den anden side.

Størrelserne varierer fra 23×45 cm, 30×48 cm og 38×51 cm
Vejledende udsalgspriser: 899 kr., 1099 kr. og 1299 kr.

Link: www.architectmade.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min kurv
Din kurv er tom.

Når du lægger varer i kurven, kan du se dem her.