Gorenjelancerer en ny generation af induktionskogeplader, som selv styrer dampning, kogning og stegning! En banebrydende og lynintelligent IQ sensor hjælper rutinerede som uerfarne med at brillere i køkkenet.

I en travl hverdag hvor madlavningen skal gå stærkt, oplever vi alle, at pastavandet koger over, gryderetten brænder på og grøntsagerne mister saft og kraft. Madlavning kræver opmærksomhed. Kun et øjebliks fravær fra kogepladen kan ofte spolere hele måltidet, men det laver Gorenje nu om på med deres nye IQcook induktionskogeplade! Den nyeste teknologi giver dig den nødvendige hjælp, som til med tilfører dine retter en god portion sundhed.

Med induktionskogepladens faste tilberedningsfunktioner; dampning, stegning, kogning og smeltning, bliver det nemt for enhver at trylle i køkkenet. Sammen med den smarte IQ sensor, som blot sættes på grydelåget, overvåger IQcook nu helt selv temperaturen. Slip for at overvåge mælken og lad uden bekymring en gryderet stå at simre i flere timer – IQcook holder øje for dig!

Sagde du sundt og hurtigt?

Tidens megatrend sundhed buldrer fortsat derudad med fuld fokus på kost og sunde råvarer, der er forarbejdet mindst muligt. At spise sundt betyder bl.a. at indtage fødevarer med højt vitamin- og mineralindhold. IQcook hjælper dig med at tilberede dine råvarer skånsomt og korrekt, så dig og din familie får flest mulige nærrigsstoffer.

”Vi dyrker fortsat sundheden og oplever en stigende bevidsthed omkring det hjemmelavede måltid med de gode råvarer. Her bliver IQcook den hjælpende hånd, du har brug for i køkkenet i en hektisk hverdag, både som single og som børnefamilie”, fortæller Frederic Viking, Brand Manager hos Gorenje.

IQsteam er designet til at dampe dine grøntsager, så du hurtigt og let kan lave sund mad. Damptilberedningen er en sund tilberedningsmetode, der bevarer næringsstoffer og vitaminer. Med kun en halv deciliter vand damper IQsteam et kilo grønsager i deres egen saft, så de bevarer den dybe og intense smag. Du kokkererer helt uden fedtstoffer, og resultatet er dejlige sprøde grøntsager, som er lige til at sætte tænderne i!

Få fuld kontrol over gryderne

Teknologien er for længst rykket ud i køkkenet, og vi kan i dag få maskiner, der kan klare de fleste opgaver med at koge, hakke, ælte og snitte. Gorenje har nu taget skridtet videre! For de personer, hvor madlavning ikke er en favoritbeskæftigelse, kan Gorenjes seneste skud på stammen måske få dem frivilligt til at hoppe i forklædet. IQcook er nemlig spækket med spændende teknologi og en gadget, der gør madlavning nemmere og meget mere enkelt!

Er du knap så sikker på fingrene i køkkenet, er der hjælp at hente. Er du den glade amatørkok, bliver du kun endnu bedre. IQfry holder styr på olien, så de hjemmefritterede kartofler får den rette gyldne farve. IQgrill giver dig muligheden for at vælge mellem rød, medium eller gennemstegt kød. IQboilbringer væske i kog og holder en jævn temperatur. IQpro er til langsom opvarmning eller til dine retter, som kræver længere tilberedningstid. Kort sagt. Den får gullaschen til at snurre og risottoen til at lykkedes! Med IQcook bliver der mere tid til hygge og færre måltider, som skuffer smagsløgene.

Den billigste el er den, du ikke bruger

IQcook hjælper dig med at nedsætte dit elforbrug. Kogepladerne bygger på generationen af induktionskogeplader, de kraftfulde og såkaldte XtremePower. De sørger for at optimere temperaturen, når du laver mad og det giver op til 40 procent energibesparelser. Med IQcook får du både effektivitet og flot design samtidig med, at du skåner miljøet og din elregning.

På baggrund af IQcook systemets innovation, høje kvalitet, design og brugervenlighed vinder Gorenje for andet år i træk den internationale og anerkendte designpris Red Dot Design Award 2012.

Du slipper (næsten) for rengøring

Det eneste du behøver til rengøringen er vand. Kogepladen opvarmes kun direkte under kogegrejet og maden vil aldrig brænde på eller sætte sig fast på kogepladens overflade! Den nye teknologi forhindrer, at maden koger over, brænder på og hvis væden fordamper fra gryden, vil funktionen automatisk slukke kogepladen. Takket være IQcook kan alle fremover være overlegne i køkkenet!

www.gorenje.dk

www.gorenje.com/iqcook/ww/home

One thought on “Køkkenteknologi med høj IQ

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min kurv
Din kurv er tom.

Når du lægger varer i kurven, kan du se dem her.