Da Arne Jacobsen i 1958 designede lænestolen ægget til lobbyen på SAS Radisson hotellet, vidste han næppe, at han med stolen havde skabt, hvad der skulle vise sig at blive et verdenskendt symbol på sofistikeret, moderne levevis. Selvom det nu er mere end 50 år siden, at stolen blev designet, fremstår designet stadig moderne og tidssvarende. Lige fra starten har stolen jævnligt optrådt i reklamer, på film og i tv, hvor stolen har stået som et symbol på design af høj klasse.

Ægget har et unikt design, som giver en følelse af at være sikkert forskanset. Æggets form opnås ved at fylde stolen med koldskum. Grundkonstruktionen er aluminium og polstringen kan være i enten stof eller læder. Det er let at dreje eller vippe stolen, så man kan opnå en behagelig og afslappende siddestilling.

Lænestolen ægget er blevet fremstillet af Fritz Hansen, lige fra første dag den blev udformet. Der blev ved stolens 50 års jubilæum fremstillet et begrænset antal stole i en speciel jubilæumsudgave.
Den originale stol er dyr sammenlignet med kopierne, men udstråler til gengæld overflod og luksus. Originale stole har visse særlige kendetegn. Bunden af stolen har et 4-stjernet design og er lavet af støbt aluminium. Plasticstykker er monteret på understellet for at beskytte gulvet. Rammen er lavet af glasfiber. Stolen kan desuden vippes og justeres i forhold til vægten af personen.

2 thoughts on “Historien bag Arne Jacobsens lænestol Ægget

  1. Vi har haft 2 stk. stole og skamler.
    Netop stjålet – ult. august 2015.
    Købt først i 60’erne. Husker ikke pris.
    Ombetrukket med sort skind for 4-5 år siden.
    Affektionsværdi er stor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min kurv
Din kurv er tom.

Når du lægger varer i kurven, kan du se dem her.