Superellipsebordet – funktionelt spisebord til den moderne bolig

Superellipse bordet blev designet i 1968 af danske Piet Hein. Bordet er på samme tid funktionelt anvendeligt i dagligdagen og stilfuldt rent i sit udtryk. Det er ikke til at se, at superellipse-bordet blev designet i 1968 – hvis man ikke vidste bedre kunne man tro at det var et helt nyt design, for bordet er som skabt til den moderne minimalistiske og funktionelle bolig.

Superellipsen, som bordet har form efter, er et studie for sig og er nok det Piet Hein ofte forbindes med. Til designet af bordets ben fik Piet Hein hjælp af  Bruno Matheson og Arne Jacobsen.

Superellipsebordets design har tilsyneladende givet inspiration til mange andre producenter af spiseborde, for der står mange spiseborde rundt om i de danske hjem med designelementer, der peger i retning af det originale Superellipsebord.

Det originale Superellipsebord har en bordplade i træ (spånplade), som kan have forskellige farver og overflader. Kantlisten er en matslebet aluminiumsprofil. Benene er konstrueret i en “Y” form af højglans forkromet stål.

Mange vælger at benytte Arne Jacobsens serie 7 stole til bordet.

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *