Hvis du gerne vil imponere familien med at flette en julestjerne, men lige har glemt hvordan man gør, så kig med i videoen herunder, hvor det trin for trin bliver vist hvordan du kan flette en julestjerne.
Videoen er lagt på youtube af Janni Gulde Iversen:
Den næste video viser hvordan du kan lave en lidt alternativ, men meget flot julestjerne. Den er nok lidt sværere at lave, men for dig, der gerne vil have lidt mere udfordring er den måske et forsøg værd. Julestjernen er fra KreaTroldens Hjørne:
Endnu en variant af en julestjerne. Fra Creativ Company Danmark.
Den næste video viser også hvordan du kan lave en julestjerne. Men denne gang er det vist ikke for begyndere. Umiddelbart ser det i hvert fald lidt kompliceret ud, men hvis du er en dreven lille julenisse er det måske værd at forsøge.
Du kan også bare kombinere flere af den klassiske julestjerner og sætte dem sammen til en stor stjerne. På den måde er det også muligt at kombinere farver ved at bruge julestjerner med forskellige farver og sætte dem sammen til en stor stjerne.
Til sidst er en video med en stor og meget flot julestjerne, der nok også må siges at være en opgave til de lidt mere øvede. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at resultatet er flot, så det vil måske være umagen værd at forsøge. Youtubevideoen er fra papirdesign.dk:
Historien bag den klassiske julestjerne
Den klassiske julestjerne hedder egentlig Fröbelstjernen og man mener, at det var Friedrich Fröbel (1782–1852), som er grundlægger af børnehave-begrebet der oprindeligt opfandt den flettede julestjerne. Formålet skulle efter sigende være at formidle simple matematiske begreber til børn i førskolealderen. Det er dog lidt usikkert om det egentlig var Friedrich Fröbel der opfandt den klassiske flettede julestjerne, men han var utvivlsomt med til at udbrede kendskabet til den og i Tyskland er stjernen den dag i dag kendt under navnet Fröbelstjernen.
Kilde: wikipedia