Crown Plaza Copenhagen Towers udmærker sig ikke kun ved have en attraktiv beliggenhed i Ørestaden, mellem lufthavnen og Københavns centrum. Hotellet er indrettet med designermøbler kombineret med den nyeste teknologi. Denne kombination skaber tilsamen rammerne om nogle helt unikke mødefaciliteter, hvor moderne Skandinavisk design og kvalitet spiller sammen med de nyeste teknologiske løsninger.
Mødefaciliteter med den nyeste teknologi
Teknologien kan diskret og effektivt hjælpe med at styre mødet. F.eks. kan iButleren, som er en iPad der er til rådighed i alle mødelokaler, hjælpe med at give hotellets servicemedarbejdere besked om, at du fx vil have bragt mere vand eller kaffe til mødelokalet eller skal bruge hjælp, fordi teknikken driller.
Bæredygtigt design
Luksus og bæredygtighed behøves ikke være modsætninger. Hotellet er Danmarks første Co2 neutrale hotel, hvor de bæredygtige løsninger fra starten er integreret i bygningen. F.eks. er der integreret solceller i hotellets facade, der leverer miljøvenlig el til hotellets drift. Et grundvandsbaseret opvarmnings- og afkølingssystem sikrer, at temperaturen altid er behagelig uanset årstiden. Løsningen er med til at reducere energiforbruget, så hotellets energiforbrug er næsten 90 procent mindre end andre hoteller i København.
I Hotellets køkken er bæredygtighed også et vigtigt element og mange af råvarerne, der anvendes i køkkenet er derfor lokalproducerede og økologiske.
Faciliteter
• 3500 m2 til møder, konferencer, fester og events
• 12 individuelle mødelokaler og break-out-rooms som kan tage fra 5 til 90 deltagere
• Ball Room på 800 m2 kapacitet med plads til 800 deltagere
• Mulighed for at køre biler og andet udstyr direkte ind fra parkeringskælderen
• Foyer på 400 m2 til udstillinger, middage, frokoster, kaffe- og te-pauser
• Udendørs terrasse med mulighed for receptioner på op til 200 deltagere
Der er desuden gratis shuttle bus til hotellet fra lufthavnen. Shuttle bussen bestilles fra Sixt i lufthavnen.