Da Y-stolen kom på markedet i 1949 fik den med sit minimalistiske og funktionelle design ikke den store opmærksomhed. Men som årene gik fik kunderne øjnene op for kvaliteterne ved et af Hans J. Wegners største mesterværker. Stolen skulle nemlig vise sig at blive en af de bedst sælgende dansk designede stole. En stol som har været med til at skabe historien om Danmark som førende indenfor moderne design. Stolen er stadig i produktion den dag i dag, selvom det er mere end 60 år siden den første stol blev solgt. Populariteten synes ikke at være faldet, hverken i Danmark eller udlandet, hvor det specielt er japanerne, som er vilde med den danske stol.
Hans J. Wegner har designet en lang række andre populære møbel-klassikere som f.eks. Ox Chair og The Chair, som er kendt fra tv-debatten mellem Nixon og Kennedy.
1 comments for “Y-stolen – minimalistisk og funktionelt dansk møbeldesign”