Efterårsferien 2012 byder på teateroplevelser for store og små

Nu kan du få en kulturoplevelse af højeste klasse og komme billigt ud og hjem med bus, tog og metro.

Køber du en billet til Det Kongelige teater kan du lige nu få en rigtig billig billet til offentlig transport i storkøbenhavn. Turen til Det Kongelige Teater kan gøres for mellem 20 og 40 kroner (tur-retur) og det er nemt at bestille billetten via sms.

På det kongelige teaters hjemmeside http://kglteater.dk/ kan du se hvilke forestillinger, der bliver præsenteret i den kommende periode. Du kan også finde gode tilbud på billetter, som f.eks. fire forestillinger for 500 kr. hvis du er studerende eller ung under 25.

Se balletdanserne i metroen og hør hvordan du kommer billigt i Det Kongelige Teater:

Det Kongelige Teater byder på oplevelser, der rækker ud over det sædvanelige og der venter oplevelser som kan sætte fantasien i gang hos alle uanset alder. Det Kongelige Teater byder ikke kun på oplevelser, der foregår på scenen. Som et særligt tilbud til familier og børn, er der mulighed for at få introduktioner inden forestillingen, være med til sjove konkurrencer, få balletundervisning og komme på besøg bag kulisserne.

Efterårsferien 2012 byder på en helt særlig og meget populær forestilling for de mindste, for nu er danmarks sødeste bamse tilbage i forestillingen: Kom Bamse, nu balletter vi!

Dette er i korte træk hvad efterårsferiens hit går ud på:

Bamse er rykket ud af sin hemmelige skov og ind på Gamle Scene, fordi han har lovet sine bedste venner Kylling og Ælling, at de skal lære at danse ’bamlet’. Den mission udvikler sig til et underholdende eventyr for de tre venner, hvor de blandt andet møder fortryllende Sylfider, seje Aske-drenge, søde Luna-piger, frække Snupser, smækre Kylletter og de bløde, dunede Svaneællinger.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *