Den danske folkeskoles fremtid – reform i øjenhøjde

I Danmark har vi tradition for, at vi gerne vi uddanne os til det højest mulige niveau. Det danske velfærdssamfund er bygget på et højt uddannelsesniveau og vi har altid sat en stor ære i at være blandt de højest og bedst uddannede lande i verden. Et videnssamfund kan ikke opbygges hvis fundamentet ikke er i orden og den danske folkeskole er fundamentet for al den videre uddannelse vores børn skal igennem. Det kan derfor kun være i vores egen og vores børns interesse, at vi har den stærkest mulige folkeskole.

Folkeskolen er vant til at få både ris og ros, men hvad skal der egentlig til for, at vi med rette kan påstå, at folkeskolen giver vores børn det bedste udgangspunkt for deres videre uddannelsesforløb? Hvem ved bedst, hvad børnene har brug for i deres daglige undervisning? Og hvor skal beslutningerne om disse forhold træffes for sikre den danske folkeskoles fremtid?

Disse problematikker tager Danmarks Lærerforening op til debat i deres nye kampagne for en bedre folkeskole. Lærerne vil nemlig gerne bidrage og tages med på råd, når der skal diskuteres en ny folkeskolereform.

Danmarks Lærerforenings kritik går på, at nye folkeskolereformer diskuteres og vedtages af politikere bag deres skriveborde, langt fra folkeskolens hverdag og faktiske problemstillinger. Derfor lyder nu opråbet til forældre og elever ”kræv en bedre folkeskole”.

I kampagnen – ’Lærerne har viljen til en bedre folkeskole’ fokuseres der på hvordan en lærers arbejdsdag faktisk ser ud, samt hvilke forhold lærerne mener bør prioriteres og tilgodeses i en folkeskolereform. De primære fokusområder i Danmarks Lærerforenings kampagne er:

• Lysten til at undervise
• Antal elever per klasse
• Kompetente lærere
• Antal undervisningstimer
• Plads til alle

Lærerne elsker at undervise og har et stor ønske om, at give deres elever en sammenhængende undervisningsdag og en undervisningsuge på 25 timer.

Danmarks Lærerforening har foreslået nytænkning for at realisere regeringens mål for folkeskolereformen. I forslaget ligge bl.a. at:

• Elevernes skoledag kun skal være afbrudt af en spisepause midt på dagen.
• Lærerne får til opgave, at sikre elevernes oplevelse af en naturlig overgang mellem undervisningsaktiviteterne og evt. skift mellem klasser og elevgrupper.
• Lærerne varetager et antal aktivitetstimer med egne elever, hvor der f.eks. kan være tale om lektiecafé, elevsamtaler eller bevægelse.
• Efteruddannelse af lærerne skal opprioriteres.

Antallet af elver per klasse bør ikke være højere end, at læreren har tid til det enkelte barn. Tid til den enkelte elev er afgørende for kvaliteten af undervisningen og for hvor meget den enkelte elev for ud af undervisningen. Et færre antal elever per klasse vil forbedre elevernes indlæring og resultater ved deres afgangsprøver. Derfor anbefaler Danmarks Lærerforening, at der maksimum er 24 elever per klasse.

Det burde sige sig selv, at veluddannede lærere vil højne kvaliteten af folkeskolen og det er i og for sig en foruroligende tanke, at eleverne bliver undervist af lærere der ikke er uddannet i det fag de underviser. Ikke desto mindre er dette ofte tilfældet. Derfor mener Danmarks Lærerforening, at det er vigtigt, at lærerne har den nødvendige faglighed. Dette bekræfter behovet for at styrke lærernes kompetencer gennem efteruddannelse. Lærerens faglige og personlige kompetencer er vigtige fordi, de hænger uløseligt sammen med en række forhold.

Højt kompetence niveau sikre at:

• Eleverne får den mest optimale skolegang.
• Dygtige elever får den fagligt sparring de har brug for.
• Den væsentligste enkeltfaktor til forklaring af elevers udbytte af undervisningen er til stede i den danske folkeskole.

Det ligger i selve navnet – ’folkeskole’, at den er for ‘folket’, HELE folket. Der skal være plads til alle i den danske folkeskole, uafhængigt af kulturel baggrund eller fagligt niveau. Folkeskolen skal kunne rumme både de stærke og svage elever og der skal være tid til at flytte begge grupper i den rigtige retning. Samtidig er det væsentligt, at hensynet til de svage elever ikke går ud over de ressourcer, der skal komme de stærke elever til gode. Alle elever har krav på, at blive udfordret fagligt og det kræver ekstra planlægning og ekstra ressourcer.

I filmen nedenfor kan du få et indtryk af, hvordan en lærers arbejdsdag ser ud:

Har du børn og er det vigtigt for dig, at dine børn får det bedst mulige fundament for deres fremtidige uddannelse? Så deltag i debatten og støt lærerne i deres kamp for at blive hørt. Lad også din mening blive hørt – kræv en bedre folkeskole!

Du kan læse meget mere om Danmarks Lærerforenings kampagne – ’En Bedre folkeskole’ på www.enbedrefolkeskole.dk eller deltage i debatten på facebook.