Når de mindste er vokset ud af tremmesengen, findes et hav af børnesenge, som kan overtage dens plads i husets måske vigtigste rum.
Her skal vi se lidt nærmere på mulighederne, så du får en ide om, hvad der findes af spændende ting derude.
Skab stemning med en husseng
En husseng er en art moderne himmelseng, som består af en sengeramme og en høj konstruktion med form som et hus.
Hussengen er ideel til små poder med hang til pynt, udsmykning og hygge. De nøgne bjælker kan nemlig passende dekoreres med lyskæder eller tyl til den lille prinsesse. Hvis det er en lille mand, som skal skifte sengen ud, kan du jo lave en sej hule med et tyndt tæppe.
Hussengen er stilmæssigt meget enkel, og du vil kunne lide den, hvis du holder af det minimalistiske, lyse design. En husseng til børn fås fra 1500 kr.
Klassiske og moderne køjesenge
Engang var en køjeseng ganske enkelt to brikse ovenpå hinanden. På siden en simpel stige. Denne type klassiske køjesenge kan du stadig få, og de leder tankerne hen på spejderture og kolonier, dengang man selv var i samme alder. Effekten er næsten nostalgisk.
Køjesengen har dog gennemgået en udvikling, og i dag fås de i både storladne og designmæssigt imponerende versioner. Nogle har store skuffer til opbevaring, mens andre har smukke, brede tremmer. Andre har lukkede sider og stort tag med perfekt hældning. Andre igen kommer med en stor, bred trappe op, som ovenikøbet har gelænder. Alternativt kan du vælge den med en rutsjebane i stedet for en stige!
Sådan en mægtig køjeseng kræver lidt plads, men er dine børns værelse af den mere voluminøse slags, er en køjeseng fra eksempelvis moderno.dk måske det perfekte valg. Du skal dog være opmærksom på, at det lækre look har en relativt høj pris. Priserne for mange af denne type senges vedkommende starter på ca. 4000 kr.
Metalsengen med det romantiske gærde
Hvis de hvide træsenge er for moderne og rene til dit hjem, kan du vælge den mere romantiske stil til dit barn. Her er det tøserne, der er i fokus, da det er svært at sælge gærdets kurver til en lille actionhelt.
Webbutikkerne bugner ikke med metalsenge, fordi efterspørgslen i øjeblikket ikke er så stor. Men en Pavo Sofaseng fra unoliving.com er en superflot metalseng, og prisen på ca. 1200 kr. er der ikke noget at sige til.
Den hyggelige og praktiske sofaseng
Sofasengen er også en klassiker, som stadig holder. Vi taler ikke nødvendigvis om en sovesofa, hvis madras ofte ikke matcher kvaliteten på en rigtig madras.
Det kan nemlig sagtens være en sengeramme af enten træ eller metal, som er åben foran, men som har en ryg til at støtte et sæt bløde puder.
Sofasengen er hyggelig for de små, når I skal læse godnathistorie. Samtidig er den praktisk, når der er venner på besøg.
Sofasengen findes i mange forskellige udgaver. Her på redaktionen synes vi godt om Ida-Marie fra coolshop.dk, som kommer i fine, dæmpede pastelfarver – og som koster bare 899 kr. Ida-Marie er i øvrigt svanemærket.
Eventyrsengen til små eventyrere
De fleste små krudtugler elsker eventyr. Hvis din lille Tarzan eller Jane ellers kan falde til ro i eventyrlige omgivelser, kan du gå den kreative vej og vælge en sprudlende seng.
Her taler vi om senge i alle mulige farver og faconer, som forestiller alt fra racerbiler, til træhytter. Unoliving.com eller moderno.dk tilbyder nogle interessante børnesenge i denne kategori. Du kan også kigge forbi myfamilydeal.dk for inspiration til den eventyrlige og kreative børneseng. Hvis du ikke har noget imod at handle i en international webshop, kan du besøge Wickeys danske webshop på wickey.dk. Du skal regne med et budget på 2000-5000 kr. for denne drøm af en seng.
Madrassen følger ikke med
Når du køber en ny junior- eller børneseng, skal du regne med, at madrassen skal købes ved siden af, og at der altså kommer en lille ekstraudgift oven i sengens pris. De fleste junior- og børnesenge giver dig mulighed for at montere en sengehest, og mange modeller har også en sengehest, der passer til sengens design.
Vi ønsker de mindste søde drømme.