Rå sofaborde og trendy møbeldesign i teak

På den internationale møbelmesse i Køln d. 14.-20. januar 2013 løfter Naver Collection sløret for årets nyheder. Unikt snedkerarbejde, stærkt design og solide materialer er fortsat kendetegnende for Naver Collections smukke kollektion – i år krydret med, at Naver Collection tager teak op som ny træsort, ligesom den rå Plank-kollektion udvides med en serie af rå sofaborde.

Der vil blive præsenteret en stribe af smukke og visionære designnyheder fra Naver Collection, når den populære møbelmesse i Køln løber af stablen fra d. 14.-20. januar 2013.

Teak er tilbage

Som noget helt nyt vil Naver Collection bl.a. præsentere en række møbelnyheder i teak – træsorten, der foruden sin enestående holdbarhed og umiskendelige retro feeling har et uovertruffet, smukt udtryk og patinerer med ynde. Derudover vil Naver Collection på messen løfte sløret for sin nyeste kollektion af Plank-borde, der i 2013 udvides med en serie af cool sofaborde i smukke kombinationer af træ og stål.

Rektangulært eller rundt

De smukke bordplader på både det aflange og runde Plank-sofabord består af solide, brede træplanker med naturlige åretegninger. Bordpladerne bæres elegant af et stramt og minimalistisk understel i oliebrændt stål. Det giver bordet et fascinerende, let udtryk trods de robuste materialer. Et råt udtryk, som stadig indbyder til mange timers hygge i hjemmets sofahjørne. Den runde variant af Plank-sofabordet brillerer med en enestående signatur – nemlig en bordplade med nedfræset skål. – En både dekorativ og praktisk detalje.

Sofabordene fås i vild eg, valnød og teak. I handlen fra april 2013.

 

Mål og vejledende udsalgspriser:

 

AK 1430 Plank rektangulærtsofabord, plade i 2 dele mål: 160 x 62 x 42 cm.

–          Vild eg: 10.331 kr.

–          Valnød: 12.980 kr.

–          Teak: 15.276 kr.

AK 1450 Plank rundtsofabord med nedfræset skål i bordplade Ø 107 x 42 cm.

–          Vild eg: 11.675 kr.

–          Valnød: 14.384 kr.

–          Teak: 16.066 kr.

Naver Collection finder du i Hal 11.1 på stand A032 B033. Se nedenstående kort over hal 11.1:

Se mere om Naver Collection på:www.navercollection.dk

Læs også:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *