Farstrup Møbler går nye veje med stærke og stilfulde modefarver på de dansk designede og producerede pindestole
Nu relanceres en af de danske møbelklassikere, der står i rigtig mange hjem, med et nyt farverigt udtryk. Pindestol 216 i massiv bøg kommer i modefarverne Charcoal Black, Powerful Orange, Elfin Yellow, Moss Green og Vibrant Violet, samt i den ubehandlede version Untreated.
– Pindestolene skal også i farverne være aktuelle og ramme de trends, vi oplever i moderne boligindretning, siger Per C. Jørgensen fra Farstrup Møbler. Den fynske virksomhed designede og producerede de populære
pindestole fra starten af 60’erne og frem til slutningen af 70’erne.
– Det helt enkle, moderne udtryk giver pindestolene alle muligheder for at blive en succes igen. Den nye farve-serie taler især til den nye generation af forbrugere, der vil have kvalitet og flot design i boligen. Nu får de noget ekstra, og stolene passer ind i mange forskellige miljøer.
Massiv kvalitet – flere modeller
Pindestolene er ægte dansk møbelhåndværk med den tradition for kvalitet, der har kendetegnet Farstrup siden 1910. Alle møbler laves fra bunden på fabrikken i Søndersø. Fra opskæringen af træet og bearbejdningen i maskinsnedkeriet – til overfladebehandling og samling.
Pindestolene fås i flere udgaver. Armstol 180 indbyder til mere afslapning, og gyngestol 181 passer godt
til en hyggekrog. De leveres begge med sædehynde.
Få mere at vide på:
www.farstrup.dk og tlf. 63 83 83 83, der bl.a. oplyser om nærmeste forhandler.