Sådan skaber du en festlig middag med vin

Glade aftener, godt selskab, god mad og selvfølgelig en fantastisk vin. Det er opskriften for mange mennesker på en fredag eller lørdag aften, hvor der skal slappes af, grines og livet skal nydes. Vin er den perfekte makker til sådan et selskab, uanset om man er til alkohol eller ej. Alkoholfri vin har nemlig også udviklet de seneste mange år, så i dag får du alkoholfri vin af lige så høj kvalitet, som de almindelige vine. Uanset dine præferencer, så skal festmiddagen nydes med gode drikkevarer

Festmiddag med vin – Sådan vælger du

Står du på tærsklen til at holde et middagsselskab, men du ved ikke hvilken vin eller vine, som du skal have med? Den klassiske menu er en god bøf med kartofler og noget sauce til. Dertil er der ofte bagte grøntsager, så der skal gerne være en god rødvin med masser af fylde. Franske vine er generelt gode til mad, hvor de franske vindistrikter hver især har nogle ting, som de er fremragende til. Der findes mange store vinlande, men de sydeuropæiske er kendt for deres høje kvalitet og deres lange historie med vinproduktion. Det er også her, at du finder de største og mest legendariske vinhuse i verdenshistorien.

Hvis du derimod står med en stor omgang tre retters for at forkæle dine gæster, så kan du også finde det helt store vinarsenal frem til anledningen. Find en let hvidvin til forretten, en tungere rødvin til hovedretten og enten en dessertvin, portvin eller en sød hvidvin til desserten (Hvis du skal have tunge oste til dessert, skal du derimod vælge en tungere vin, som kan give lidt modspil, f.eks. en gewürztraminer eller en barolo). Slut evt. aftenen af med en sherry eller en portvin, som nemt glider ned med aftenkaffen inden i trisser i seng. Man bliver hurtigt træt, når man bruger en masse energi i godt selskab og timerne flyver afsted.

Selvom der er en hel videnskab om at parre vin med mad, så kan man også tage den lidt mere letfærdige vej. Find en vin, som er nem at drikke for sig selv og server den med maden. Det er ikke altid, at der er plads og tid til at finde den perfekte kombination, samtidig med, at dine gæster måske ikke kan smage eller sætte pris på sammensætningerne. En god vin vil altid falde i god smag, uanset om det er den “rigtige” til den bestemte ret.

Med en god vin kan du ende med at sende dine gæster hjem i taxa

Hvis man ikke har noget imod at indtage alkohol, kan der til gengæld være den hage ved en god vin, at dine gæster ender med at måtte bestille en taxa i stedet for at køre hjem. Hold altid øje med hvor mange genstande, som du har fået i løbet af aftenen og vær god til at minde dine gæster om, at man ikke skal køre når man har fået for meget alkohol. Vi skal huske at passe på hinanden.

Der er stor forskel i hvor højt alkoholniveau, som der er i de forskellige vintyper, så brug gerne en god liste til at holde øje med hvor mange genstande, der er i en flaske vin. Så kan du nemmere styre og kontrollere hvor mange genstande, som du har fået i løbet af aftenen. Som tommelfingerregel er der mere alkohol i rødvin end hvidvin, samt desto mørkere vinen er, desto højere er alkoholprocenten. Husk dog altid, at der findes mange fantastiske, alkoholfrie alternativer til de klassiske vine, som i dag smager næsten lige så godt, som originalen. Uanset hvad, så er vin en god makker til det gode selskab og den hyggelige aften.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *