Den danske møbelbranche har haft nogle hårde år, hvor der har været svigtende salg. Omsætningen er for første gang i lang tid positiv, og det skyldes i høj grad, at boligsalget stiger. Forbrugerne tør at købe nye møbler — og det ligner efterhånden lidt af en forbrugsfest.
Det er dog ikke udelukkende i Danmark, der er vind i sejlene, når det kommer til de danske møbelproducenter. Faktisk har dansk møbelkunst ikke været så populært, siden første halvdel af 1900-tallet, hvor der virkelig var fokus på vores store møbelkunstnere som Børge Mogensen, Kai Kristiansen, Piet Hein m.f.
Den genvundne titel som møbelnation kan i høj grad tilskrives danske succeser som HAY, House Doctor og Rice, der alle klarer sig særdeles godt i udlandet.
Når boligmarkedet vækster, gør møbel- og køkkenbranchen det samme
Der kom for alvor skub i den danske møbel- og køkkenbranche i 2015, hvor finanskrisen så småt begyndte at gå på hæld. Efter en årrække, hvor boligmarkedet var hårdt presset, vendte salget — og det satte skub i møbel- og køkkenbranchen. Det samme skete for eksporten til udlandet.
Tendensen ses stadig i dag, hvor væksten er fortsat. Der eksporteres møbler som aldrig før, og de røde tal på bundlinjen er vendt til grønne.
Wendelbo, HAY og House Doctor
Der findes mange danske møbelproducenter, der har vind i sejlene netop nu. Det skyldes ikke mindst det minimalistiske udtryk, der præger deres kollektioner. En minimalisme, der definerer den danske møbelkunst og altid har gjort det — og en minimalisme, der er yderst eftertragtet i udlandet.
Faktisk er den så eftertragtet, at der laves efterligner, der ikke efterligner et bestemt møbel — men i stedet efterligner den danske stil. Som har et dansk navn á la Peter Jensen, en designer der aldrig har fandtes, men som fungerer som trækplaster for de ’danske’ møbler, der produceres under dette navn.