Flotte gulve findes i flere varianter

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, når jagtes skal sættes ind på et nyt gulv. Der findes nemlig et hav af muligheder i forskellige materialer, træsorter og priser. I denne guide fokuserer vi på forskellige typer af trægulve, som kan komme til at danne det næste underlag i din bolig. Det er ikke et problem at finde et smukt og velegnet gulv – det svære ligger i at vælge mellem de forskellige muligheder. Læs videre her, så du efterfølgende er klædt godt på til at vælge det helt rigtige blandt et hav af flotte gulve.

Trægulve – det eksklusive valg

En af de absolut mest populære gulvtyper er trægulvet, der findes i langt hovedparten af de danske hjem. Der findes dog et utal af variationer inden for trægulve – både hvad angår træsorten og selve udformningen. Hver især har de noget unikt, og det er op til ens personlige smag og behov, hvilket trægulv man foretrækker. Når du skal vælge gulvets træsort, står valget samtidig mellem et mørkt og et lyst trægulv.

Mørke trægulve

Når man vælger at anlægge et mørkt trægulv i boligen, er der ofte tale om træsorter som blandt andet kirsebær og valnød. Disse sorter besidder rødbrune nuancer, som giver en helt særlig varme og hygge. For nogen kan et mørkt trægulv dog også blive for tungt, og det kan da også blive tilfældet i små rum. Men i større rum med store vinduer, kan det været et yderst godt valg.

Lyse trægulve

Ligesom det hvide køkken har domineret i en årrække, er det også de lyse, lette og minimalistiske trægulve, der ligger i de fleste nyere danske hjem. Vi har en tendens til at åbne hjemmet op og gøre det så lyst som overhovedet muligt, og her spiller gulvet en afgørende rolle. Er det de lyse nuancer, du hælder til, så skal du kigge efter træsorter som bøg, birk, ahorn og ask. Du kan selvfølgelig også finde trægulve, der placerer sig midt på farveskalaen.

Plankegulve

Det er ikke kun farven, der er afgørende for trægulvets udseende. Det samme er selve udformningen eller forarbejdningen, så eksempelvis kan være i form af et plankegulv. Et plankegulv er et yderst populært gulv, der består af en enkelt bred planke. Planken er skabt af naturen, og derfor får man en masse unikke planker, som tilsammen udgør en smuk helhed. Et plankegulv er massivt og holdbart, og selvom det placerer sig i den dyre ende af prisskalaen, så er der næsten garanti for, at dine fødder får glæde af plankerne mange år ud i fremtiden.

Parketgulve

I den lidt billigere ende finder man parketgulve, der i modsætning til plankerne, er et konstrueret gulv. Det består typisk af tre tynde stave, der er limet sammen. Parketgulve er også et populært valg, fordi de sammensatte stave giver en helt særlig dynamik i gulvet og dermed også i rummet. Igen er det et spørgsmål og stil og smag. Det livlige gulv får man med parketgulve, mens plankegulvet i højere grad repræsenterer det elegante og stilrene.

Laminat- og vinylgulve – billige og fornuftigt

Det er ikke billigt at få lagt et nyt gulv – specielt ikke hvis det drejer sig om en gennemgribende udskiftning i hele boligen. Har man ikke budget til et superlækkert plankegulv fra ende til anden, så er der heldigvis billige og særdeles gode alternativer. Eksempelvis laminatgulve, der udmærker sig ved at være et yderst slidstærkt gulv til en fornuftig pris. Samtidig kræver et laminatgulv ingen vedligeholdelse – hverken slibning eller lakering. Laminatgulve findes i mange varianter – forskellige farver, smukke mønstre eller en nærmest perfekt efterligning af et ægte trægulv. Ønsker man trægulvets udseende, men orker ikke rengøring og vedligeholdelse, så er et laminatgulv et godt valg.

Det kan også være et vinylgulv, der ligesom laminat er yderst modstandsdygtigt. Specielt overfor vand, hvorfor det ofte bruges i køkkener og badeværelser. Men nutidens vinylgulve er så flotte, at de sagtens kan placeres i andre rum i huset, hvor der vil være en naturlig belastning.

Klinker

Et andet bud på materialet til dit nye gulv er klinker. Men klinker er vel kun til bryggers og badeværelser, ikke? Nej, så langt fra. Selvfølgelig er klinker qua deres slidstyrke og modstandsdygtighed et godt valg i bryggers og badeværelser, men det er så sandelig også et populært valg i eksempelvis køkken alrum og stuer. Klinker giver hjemmet et elegant og stilfuldt pift, og takket være de mange varianter, former og farver kan du skabe lige præcis den stemning, som du ønsker.

Tæpper

Sidst men ikke mindst kan du også vælge gulvtæpper. I en periode har gulvtæpper ikke været blandt danskernes foretrukne underlag, men det er der i den grad ved at blive lavet om på. Gulvtæpper bliver rullet ud i flere og flere hjem, fordi du dermed får et smukt gulv, der har varme og blødhed på én gang. Kvaliteten på gulvtæpper er svingende, og derfor kan man med fordel ofre lidt mere på kvaliteten, så man ikke behøver at lave en udskiftning foreløbig. Du kan finde gulvtæpper i fiber, uld og mange andre materialer, som hver især har deres fordele, mens der også er frit valg på alle hylder i forhold til farver og mønstre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *